Påbud: X (tidligere Twitter) i Frankrig

I henhold til artikel 9, stk. 2, i GDPR er behandling af følsomme personoplysninger generelt forbudt, medmindre der gælder en klar undtagelse, f.eks. et udtrykkeligt, informeret samtykke fra brugeren. For at et samtykke er gyldigt, skal brugerne være fuldt ud klar over, hvilke data der indsamles, hvordan de vil blive brugt, og til hvilke formål, inden de giver deres samtykke. I X’s tilfælde er der ingen dokumentation for, at brugerne har givet deres samtykke til, at deres følsomme data bliver brugt til målrettet annoncering. Platformen kan ikke antage, at sådanne oplysninger er offentlige, blot fordi de er udledt af brugeraktivitet. X’s privatlivspolitik oplyser heller ikke klart om, at følsomme data kan påvirke målretningen af annoncer, hvilket betyder, at brugerne ikke er klar over, hvordan deres mest personlige oplysninger udnyttes.

X indsamler følsomme data, herunder oplysninger, der kan afsløre brugernes politiske holdninger og religiøse overbevisning, ved at spore adfærd på sin platform. Virksomheden overvåger klik, synes godt om-klik, svar og andre interaktioner og kombinerer derefter disse data med oplysninger, der er indsamlet om brugere på tværs af eksterne hjemmesider og apps via annoncepartnere og tilknyttede virksomheder. Disse kombinerede datasæt giver X mulighed for at opbygge detaljerede brugerprofiler, der udleder personlige interesser og egenskaber, selv om platformens databeskyttelsespolitik kun omtaler denne proces indirekte. De profiler, der opstår som følge heraf, bruges til at skræddersy yderst personligt tilpassede reklamer til specifikke målgrupper – en praksis, der er kendt som mikromålretning, og som er baseret på analyse af følsomme personoplysninger med henblik på at nå ud til nøjagtigt definerede brugergrupper.

Oprindeligt viste X opslag i en simpel kronologisk rækkefølge, hvilket betød, at brugerne udelukkende så indhold baseret på, hvornår det blev offentliggjort. Dette system blev senere erstattet af et algoritmisk feed, som nu afgør, hvilke opslag der vises, i hvilken rækkefølge, og hvor synlige de er, hvilket giver platformen betydelig kontrol over, hvilke oplysninger der vises. Forskning har knyttet denne ændring, især efter virksomhedens ejerskifte, til en markant stigning i hadefuld tale og skadeligt indhold. Der er rapporter om, at der er blevet vist reklamer sammen med sådant indhold, hvilket har givet anledning til bekymring over indtægtsgenerering. Samtidig har nedsat gennemsigtighed og juridisk pres på kritikere gjort det vanskeligere at undersøge, overvåge og håndtere disse risici.